Den 1. september 2017 trådte loven om fremtidsfuldmagter i kraft. Den nye lov giver mulighed for selv at udpege en person, som i fremtiden kan tage beslutninger på ens vegne, hvis man mister evnen til at tage sig af sine personlige og økonomiske forhold.
Med den nye lov om fremtidsfuldmagter er det muligt for en borger (fuldmagtsgiver) at udpege en eller flere fremtidige repræsentaner (fuldmagtshavere). Alt efter indholdet i fuldmagten, får fuldmagtshaveren mulighed for at træffe beslutninger om eksempelvis bankforretninger, eller personlige beslutninger vedrørende pleje og omsorg.
Loven er tilsigtet situationer, hvor man eksempelvis på grund af sygdom, svækket mental funktion eller lignende ikke længere kan tage varetage sine forhold selv.
En fremtidsfuldmagt skal oprettes i et nyt register, gennem en selvbetjeningsløsning på Tinglysningsrettens internetportal. For at sikre at fuldmagtsgiver er i stand til at oprette fuldmagten, og at fremtidsfuldmagten ikke oprettes under pres eller tvang fra andre, skal man vedkende sig fuldmagten over for en notar. Herefter er fuldmagten gyldig. Dog er den inaktiv, indtil der bliver behov for at sætte den i kraft.
En anmodning om at sætte en fremtidsfuldmagt i kraft indgives til Statsforvaltningen. Det gøres enten af fuldmagtsgiveren eller af fuldmagtshaveren.
Forinden indgivelsen skal fuldmagtsgivers nærmeste pårørende underrettes om indgivelsen. Så har de nemlig mulighed for at gøre indsigelser mod ikraftrædelsen.
Når anmodningen om ikraftrædelse indgives af fuldmagtshaveren, skal der samtidig indgives en lægeerklæring. Lægeerklæringen bekræfter, at fuldmagtsgiveren er i en tilstand, hvor fuldmagtsgiveren ikke kan tage sig af sine personlige og økonomiske forhold.
Statsforvaltningen kan dog se bort fra kravet om lægeerklæringen, hvis det på anden måde kan godtgøres, at fuldmagtsgiver ikke længere har denne evne, eller hvis fuldmagtsgiver kan forstå betydningen af fremtidsfuldmagtens ikrafttrædelse.
Når fremtidsfuldmagten er sat i kraft
Når fremtidsfuldmagten først er sat i kraft, kan Statsforvaltningen dog gribe ind, hvis den bliver opmærksom på forhold, som strider mod fuldmagtsgivers interesser eller ønsker. Statsforvaltning fører desuden tilsyn med de fremtidsfuldmægtige.
Loven regulerer herudover nogle pligter, som fuldmagtshaver skal varetage, for at sikre, den fuldmagtshaver handler i fuldmagtsgivers interesse.
Eksempelvis følger det af lovens § 13, at fuldmagtshaver ikke må indgå retshandler med sig selv. Det gælder eksempelvis ved at sælge sin bil eller hus til fuldmagtsgiver, eller låne penge af fuldmagtsgiver.
Tilsidesætter en fuldmagtshaver sine pligter, kan fuldmagtshaver blive erstatningsansvarlig over for fuldmagtsgiver.
Du er velkommen til at kontakte os på post@ngaf.dk, såfremt du vil vide mere.