Selskabsretlig rådgivning
I forbindelse med opstart af virksomhed er det væsentligt at kende til de forskellige virksomhedsformer, og således forskellene på eksempelvis en enkeltmandsvirksomhed, et interessentskab, et anpartsselskab eller et aktieselskab. Der er væsentlige forskelle med hensyn til økonomisk hæftelse, skatteregler og regulering baseret på lov eller aftale, alt afhængig af hvilken virksomhedsform man driver sin virksomhed i. Nørregaard Advokatfirma er specialister i erhvervs- og selskabsret og bistår dig professionelt og samtidig letforståeligt, hvis du ønsker at være godt klædt på ved opstart eller videreudvikling af din virksomhed.
Der findes flere virksomhedsformer, som hver har sine fordele og ulemper.
Sparring med en advokat i etableringsfasen vil sikre dig, at dit valg af virksomhedstype baseres på en række konkrete og essentielle forhold i DIN påtænkte virksomhed – så du opnår den optimale ramme for dine fremtidige forretningsmuligheder!
En enkeltmandsvirksomhed (en personlig ejet virksomhed) er ejet af én person, som typisk også leder virksomheden. Ved en personlig ejet virksomhed er der ingen formelle krav til startkapital (selskabskapital), men ofte vil du dog have behov for midler til at komme i gang, herunder brug for midler til at låne nogle flere.
Ejeren af virksomheden hæfter personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser og gæld, og hæfter således med hele sin private formue.
Der er intet krav om offentlighed, så omverden kan eksempelvis ikke få indblik i virksomhedens årsregnskab.
Ejeren beskattes som udgangspunkt personligt, men ofte benyttes den såkaldte virksomhedsskatteordning, hvorved beskatningen blive sammenlignelig med virksomhed drevet i selskabsform.
Ved salg af virksomheden udløses beskatning ud fra en beskatning af virksomhedens enkelte aktiver.
Der er intet forbud mod udtræk af midler til privatøkonomi.
Et aktieselskab ejes af 1 eller flere, som kan være både personer eller andre selskaber m.m.
Det er et lovkrav for aktieselskaber, at selskabet både har en direktion og en bestyrelse (eller et tilsynsråd).
Ved et aktieselskab er der krav om en selskabskapital på minimum DKK 400.000,00 samt krav om, at min. 25% af selskabskapitalen skal være indbetalt ved selskabets stiftelse. De resterende 75% skal kunne indbetales på anfordring.
Ejer/ejeren hæfter ikke. De kan således ”maksimalt” miste deres kapitalindskud (og de midler, som selskabet senere måtte optjene).
Der er krav om offentlighed og således skal ledelse og årsrapport navnlig oplyses til offentligheden.
Selskabet udgør et selvstændigt skattesubjekt, som betaler 22% i selskabsskat af sit overskud.
Der er forskel på de skattemæssige regler, alt efter om man ejer selskabet personligt eller om man ejer det igennem et andet selskab (kaldet et holdingselskab). Holdingselskabskonstruktionen er ofte benyttet, da den giver mulighed for at hæve skattefrit udbytte fra driftsselskabet op i holdingselskabet, ligesom et salg af anparterne i driftsselskabet er skattefrit. Skatten realiseres ”først”, når midler skal fra holdingselskabet og ud til den/de fysiske ejere.
Et anpartsselskab minder i sin natur meget om et aktieselskab. Aktieselskaber er lidt tættere reguleret lovmæssigt, men ellers er der ikke meget forskel. Anparts- og aktieselskaber (og partnerselskaber, jf. nedenfor) kaldes samlet ”kapitalselskaber”, da de er særligt kendetegnet ved, at de hæfter med deres egen kapital og ikke med de bagvedliggende ejeres formue.
Et anpartsselskab ejes af 1 eller flere, som kan være både personer eller andre selskaber m.m. Der er krav om direktion, men ikke en bestyrelse, men det er tilladt at etablere en sådan.
Ved et anpartsselskab er der krav om en selskabskapital på minimum DKK 40.000,00 samt krav om, at min. 25% af selskabskapitalen skal være indbetalt ved selskabets stiftelse. De resterende 75% skal kunne indbetales på anfordring.
Ejer/ejeren hæfter ikke. De kan således ”maksimalt” miste deres kapitalindskud (og de midler, som selskabet senere måtte optjene).
Der er krav om offentlighed og således skal ledelse og årsrapport navnlig oplyses til offentligheden.
Selskabet udgør et selvstændigt skattesubjekt, som betaler 22% i selskabsskat af sit overskud.
Der er forskel på de skattemæssige regler, alt efter om man ejer selskabet personligt eller om man ejer det igennem et andet selskab (kaldet et holdingselskab). Holdingselskabskonstruktionen er ofte benyttet, da den giver mulighed for at hæve skattefrit udbytte fra driftsselskabet op i holdingselskabet, ligesom et salg af anparterne i driftsselskabet er skattefrit. Skatten realiseres ”først”, når midler skal fra holdingselskabet og ud til den/de fysiske ejere.
Et interessentskab ejes af mere end en, som kan være både personer, andre selskaber m.m., som typisk også er ledere af selskabet.
Ved et interessentskab er der ingen krav til selskabskapital.
Ejeren af interessentskab hæfter personlig og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser med hele sin formue.
Der er intet krav om offentlighed.
Selskabet udgør ikke et selvstændigt skattesubjekt og ejerne beskattes af deres respektive andel af selskabets overskud.
Ved salg af et interessentskab, vil det være de enkelte aktiver som underkastes beskatning.
Et partnerselskab er en ”nyere” konstruktion og et forsøg på at tage det bedste fra ”begge verdener”, nemlig dels fra kapitalselskaberne og fra de personligt ejede virksomheder (enkeltmandsvirksomhed og I/S).
Et partnerselskab er et kommanditselskab, hvor de som hæfter begrænset (kommanditisterne) har indskudt en vis kapital (minimum DKK 400.000), som er fordelt på aktier.
Et partnerselskab vil som udgangspunkt være reguleret på samme måde som et aktieselskab.
Skattemæssigt ligner et partnerselskab dog/derimod et interessentskab.
Ved et kommanditselskab forstås en virksomhed, hvor en eller flere deltagere, komplementarerne, hæfter personligt, uden begrænsning, og hvis der er flere, solidarisk for virksomhedens forpligtelser, mens en eller flere deltagere, kommanditisterne, hæfter begrænset for virksomhedens forpligtelser
Ved et kommanditselskab er der ingen krav til selskabskapital.
Der er intet krav om offentlighed.
Selskabet udgør ikke et selvstændigt skattesubjekt og ejerne beskattes af deres respektive andel af selskabets overskud.
Ved salg af et kommanditselskab, vil det være de enkelte aktiver som underkastes beskatning.
Hos Nørregaard Advokatfirma er vi selvfølgelig behjælpelige med at udarbejde stiftelsesdokument, vedtægter, direktionsinstruks, ejerbog og andre selskabsretlige dokumenter, som kan være relevante ved stiftelse af selskaber, ligesom vi yder professionel rådgivning om det rigtige valg af virksomhedsform.