Baggrund
I forbindelse med Folketingets åbning den 7. oktober 2025 har regeringen fremlagt sit lovprogram for det kommende folketingsår. På justitsministerens område er der oplistet 21 lovforslag, som skal fremsættes fra oktober til februar, og behandles i den kommende folketingsperiode. Blandt andet er der lagt op til mulige ændringer af konkursloven for at sikre mod økonomisk kriminalitet.
Efter udsendelsen af dokumentarserien ”Den sorte svane” blev konkurslovens bestemmelser om udvælgelse af kuratorer og habilitetskrav sat på prøve. Store mængder af offentlig kritik opildnede debatten, hvorfor justitsministeren bad Konkursrådet vurdere, hvordan udpegning af kuratorer kunne indrettes for at mindske risikoen for inhabilitet og misbrug. Konkursrådet afgav på den baggrund den 27. marts 2025 en udtalelse med forslag til en række lovændringer.
Lovforslaget L 20 bygger netop på denne udtalelse, og er den 8. oktober 2025 fremsat af justitsminister
Peter Hummelgaard.
Lovforslaget i hovedtræk
Lovforslaget foreslår en række stramninger af konkurslovens regler vedrørende udpegning af kurator og de tilhørende habilitetskrav. Hensigten er at sikre, at skifteretten ikke udpeger en kurator, hvis der kan opstå tvivl om vedkommendes uafhængighed eller upartiskhed.
Nye regler for udpegning af kuratorer
Lovforslaget vil indføre en ny fremgangsmåde i skifteretten, når der skal udvælges kuratorer. De nye regler betyder, at skifteretten som udgangspunkt skal vælge den kurator, som får støtte fra de kreditorer, der tilsammen har de største krav i konkursboet. På den måde vil de kreditorer, der risikerer at miste mest, få den største indflydelse på valget af kurator.
Samtidigt vil kreditorer, der er nærtstående til skyldner, få frataget deres stemmeret ved valget af kurator efter indførelsen af lovforslaget.
Der indføres tillige en regel om, at hver skifteret skal udvælge et passende antal faste kuratorer, så kreditorens indflydelse på valget af kreditorer mindskes. Såfremt ingen stemmeberettigede fordringshavere (kreditorer) er repræsenteret på mødet, hvor konkursdekretet afsiges, vil skifteretten skulle vælge én af de faste kuratorer, som er tilknyttet retten.
Det vil være overladt til den enkelte skifteret at tage stilling til antallet af faste kurator samt at afgøre, hvilke personer, der skal udnævnes.
Fokus på egenbegæring
I det nye lovforslag er der særligt fokus på egenbegæringer, altså hvor skyldneren selv anmoder retten om at blive taget under konkursbegæring. I sådanne tilfælde har det hidtil været muligt for skyldner selv at foreslå en bestemt kuratorer til at behandle konkursen, såfremt skifteretten vurderede det hensigtsmæssigt, og såfremt den foreslåede kurator opfyldte habilitetskravene.
Efter udsendelsen af ”Den sorte svane” har denne praksis været genstand for kritik, fordi der for udefrakommende kan opstå tvivl vedrørende uafhængigheden mellem skyldner og kuratorer. Regeringen ønsker således med de nye regler at begrænse muligheden for, at en skyldner reelt kan påvirke valget af kurator, og i stedet give retten adgang til at udpege en fast kurator ved retten.
Skærpede inhabilitetsregler
Lovforslaget præciserer også reglerne om advokaters inhabilitet ved varetagelsen af hvervet som kurator. Fremover vil en advokat blive anset som inhabil, hvis vedkommende inden for det seneste år før konkursen har ydet rådgivning i ikke uvæsentligt omfang til skyldneren, eller i væsentligt omfang til en nærtstående med væsentlig ejerandel.
Lovforslaget indskærper tillige, at en advokat er inhabil, hvis vedkommende er eller senere end 2 år før fristdagen har været skyldnerens nærtstående eller en del af skyldnerens eller dennes nærtståendes ledelse. En foreslået kurator har derfor pligt til at afgive en erklæring til skifteretten om, hvorvidt advokaten har ydet rådgivning til skyldneren eller skyldnerens nærtstående inden for de seneste 2 år.
Rekonstruktion som mulighed?
Lovforslagets ændringer vedrører alene udpegning af kuratorer i konkursboer. Reglerne får derfor ingen betydning for rekonstruktioner, hvor skifteretten allerede i dag udpeger en neutral rekonstruktør uden mulighed for, at skyldner kan påvirke valget.
Dette betyder, at de problemstillinger, som lovforslaget søger at adressere, herunder risiko for inhabilitet eller utilbørlig indflydelse ved egenbegæringer, ikke gør sig gældende i rekonstruktionsbehandlingen. Processen er i forvejen indrettet sådan, at virksomheden kan fortsætte driften under en uafhængig rekonstruktør, hvilket netop mindsker risikoen for værdiforringelse.
Rekonstruktion kan fortsat være relevant for virksomheder med mulighed for genetablering, mens konkurs vil være den mest hensigtsmæssige løsning, når virksomheden er insolvent uden realistiske udsigter til videreførelse. Lovforslaget ændrer ikke på denne grundlæggende vurdering.
Nørregaard Advokatfirma bemærker
I praksis vil lovforslaget medføre en øget kontrol fra skifteretten, når der skal udpeges kuratorer i konkursboer, idet lovforslaget opstiller nye regler og processer herfor, som skifteretten vil være forpligtet til at følge. Det overordnede formål er tydeligvis et forsøg på at genvinde befolkningens tillid til skifteretten og navnlig til de udpegede kuratorer, eftersom denne tillid led et betydeligt slag efter visningen af ”Den sorte svane”. De nye regler skal således på den ene side bidrage til mere gennemsigtighed i processen med udpegning af kuratorer til konkursboet og på den anden side bidrage til at fjerne uhensigtsmæssig indflydelse fra skyldner og skyldners nærtstående undervejs i behandlingen af konkursboet.
Lovforslaget var under første behandling i Folketinget den 7. november 2025, hvor partierne udtrykte bred opbakning til forslaget, som forventeligt vil blive vedtaget og herefter træde i kraft den 1. januar 2026.