Bedst som det (selskabsretligt) er blevet lovligt at udlåne fra et selskab til ejeren heraf, og der også skatteretligt er sket lempelser, så har der sneget sig et hår i suppen!
Siden 1. januar 2025 har det for anparts- og aktieselskaber været lovligt ifølge selskabsloven at låne midler ud til selskabets ejere, uanset om ejer er en fysisk person eller et selskab (lån til moderselskaber har længe været lovligt), og det er således ikke længere strafbart, hvis der foretages sådanne udlån.
Skatteretligt har det (også efter den 1. januar 2025) været forbundet med personlig beskatning (42%) for fysiske personer at trække midler ud at selskabet, uanset om dette sker som udbytte eller som lån. Fra den 1. januar 2026 er der dog sket den lempelse, at efter en tilbagebetaling af lånet til selskabet vil et efterfølgende udtræk af et tilsvarende beløb IKKE være skattepligtigt – den “dobbelt beskatning” som tidligere har været i den situation, er således ophævet. Man bliver med andre ord “kun” beskattet som ved udbytte, altså kun 1 gang. Der er dog fortsat den forskel fra et udbytte, at man ved et lån, fortsat skylder sit selskab pengene. Det findes der dog netop råd for, hvis man efterfølgende på korrekt vis udlodder fordringen på sig selv.
Overordnet er der således sket ændringer til det bedre. Reglerne er blevet mere fleksible for de skatteborgere, som også er hoved- eller eneaktionærer.
Netop disse skal dog være meget opmærksomme på en skærpelse af praksis, som for tiden ser ud til at manifestere sig. Således har lån fra selskaber (her i artiklen, typisk tænkt som holdingselskaber) til andre selskaber været uproblematiske i den forstand, at sådanne udlån ikke udløser beskatning. Såfremt udlånet indirekte kan siges at være gået til ejeren (eller siges at “have passeret dennes økonomi”), så kan skattehammeren dog falde, og ejeren kan blive beskattet af udlånet med 42%.
Det klare udgangspunkt er (og bør være), at lån fra et holdingselskab til eksempelvis et søsterselskab eller til en ægtefælles selskab ikke er skatteretligt “problematisk”, da pengene jo så at sige bliver i systemet og bliver beskattet, når de en dag tages ud af selskabet som løn eller udbytte. Tages midler ud til fysiske personer som lån, så sker beskatningen allerede på udlånstidspunktet, da midlerne ellers ville kunne træde i stedet for løn eller udbytte og derved kunne beskatningen udskydes, måske for altid. For lån til selskabet gælder dette beskyttelseshensyn ikke.
Alligevel har der været statueret beskatning, hvor man fra skattemyndighedernes side har anset et lån fra et selskab til et andet selskab, som omgåelse, idet midlerne landede hos eneaktionærens hustru. En eneaktionær (E) lod sit selskab udlåne 3,5 mio. kr. til sin vens selskab, som samtidig udlånte 3,5 mio. kr. til E’s ægtefælle. Der var ikke nogen begrundelse for dette arrangement, andet en det vitterligt så ud til, at E blot have fået sat vennens selskab ind imellem. Her passer det med reglernes formulering og ånd, at man anser midlerne fra E’s selskab for reelt (indirekte) at være trukket ud og lånt til ægtefællen.
Der er dog også nu retspraksis som helt anderledes bekymrende skærper beskatningen ved udlån fra et selskab til et andet. Således ses der med den allerseneste retspraksis, at der stilles krav om gældsbrev og forretningsmæssig begrundelse, hvis en hovedaktionær flytter midler mellem selskaber, idet der ellers kan ske beskatning af aktionæren. Denne retspraksis virker misforstået i den forstand, at så længe der sket udlån mellem selskaber og midlerne som flyder ikke reelt stiles til privat rådighed for ejeren eller dennes nærtstående, så sker der ikke noget brud på de grundprincipper, som gælder i forhold til beskatning af udlodning fra selskaber.
Forhåbentlig – og formentlig – finder retspraksis sine ben at stå på. Det vil vi hos Nørregaard Advokatfirma følge nøje.
I alle tilfælde anbefaler vi, at man får papirgangen i orden, når man foretager selskabsudlån, både til fysiske aktionærer og til selskaber, da man herved markant kan øge sandsynligheden for ikke at havne i en utilsigtet beskatning.