Spændende tiltag for iværksættere og det øvrige erhvervsliv i sigte!

Umiddelbart før sommerferien løftede regeringen samt yderligere aftalepartier sløret for en række spændende tiltag for iværksættere og det øvrige erhvervsliv. Tiltagene skal styrke iværksætterkulturen og sikre et solidt og dynamisk erhvervsliv i fremtiden. Tiltagene forventes at træde i kraft på forskellige tidspunkter mellem efteråret 2024 og 2026.

Således påtænkes bl.a., at:

  • Ophæve beskatningen af selskabers udbytter fra unoterede porteføljeaktier (”Iværksætterskatten”).
  • Forhøje progressionsgrænsen for aktieindkomstskat fra 61.000 kr. til 80.000 kr. (2024- niveau).
  • Give mulighed for at udskyde skattebetalingen, hvor salgssummen betales som en løbende ydelse. Fx i form af milepælsbetalinger (”fantomskatten”).
  • Indføre en periode på syv år med realisationsbeskatning af selskabers ny-noterede porteføljeaktier
  • Forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen til 160.000 kr.
  • Lovliggøre equity crowdfunding for anpartsselskaber
  • Halvere kapitalkravet ved etablering af anpartsselskaber til 20.000 kr.
  • Styrke adgangen til en basal betalingskonto (erhvervskonto) ved at etablere en lovfæstet ret for erhvervsdrivende og foreninger til at åbne en basal betalingskonto i pengeinstitutterne.
  • Udvide medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder til at omfatte flere SMV’er samt og afskaffe grænsen for, hvor stor en andel af lønnen, som virksomheder kan tilbyde som indkomstskattefrie medarbejderaktier, og erstatte det med et krav om en grundløn til medarbejderne.
  • Etablere en ny fast track for immaterielle rettigheder til iværksættere
  • Etablere en permanent bro for iværksættere til markedsbaseret finansiering ved at styrke den eksisterende matchfinansieringsordning, hvor finansiering fra private investorer ”matches” af lånefinansiering fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO)
  • Indføre en ny model for generationsskifte til medarbejdereje (demokratiske virksomheder), der giver en virksomhedsejere mulighed for at overdrage sin virksomhed til medarbejderne via et medarbejderejet selskab uden beskatning af overdrageren. Modellen skal gøre det lettere for medarbejdere at finansiere generationsskiftet af en virksomhed og derigennem potentielt øge antallet af medarbejderejede virksomheder.
  • Lettere at overdrage familieejede virksomheder, hvor der indføres skemalagt værdiansættelse, nedsættelse af gave- og boafgift fra 15 % til 10% samt muliggøre skattemæssig succession. Dette gælder også ved overdragelse af ejendomsselskaber (”lempelse af pengetanksreglen”)

Nørregaard Advokatfirma vil følge de kommende konkretiserede lovforslag og disse vedtagelser nøje. Vi står til disposition for råd, vejledning og sparring om eksisterende og mulig kommende regulering for et endnu stærkere erhvervsliv!

Nørregaard advokatfirma kan kontaktes på telefon 88 93 95 00 eller e-mail post@ngaf.dk

Seneste indlæg

Advokatsekretær søges!

Bedste arbejdsplads haves! Har du talent og interesse for juridisk sagsbehandling på højt niveau? Drømmer du om at udfolde dig

Læs mere »

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Nørregaard Advokatfirma. Send os din e-mail.