Højesteret afsagde den 20. december 2017 en bemærkelsesværdig dom i en sag vedrørende opgørelse af en mands aktiver i forbindelse med hans flytning fra Danmark til Schweiz.
Manden (herefter A) boede i og var skattepligtig til Danmark. A havde erhvervet samtlige anparter i et anpartsselskab (herefter X) for ca. 95 mio. kr.
Sagen drejede sig om, hvorledes As anparter i X skulle værdiansættes skattemæssigt, i forbindelse med ophøret af As skattepligt til Danmark i forlængelse af hans udflytning til Schweiz.
A påstod, at anparterne skulle værdiansættes til 1,25 mio. kr., idet A mente, at anparterne skulle ansættes enten til skattekursværdien i henhold til Gaveafgiftscirkulæret (nr. 185 af 17. november 1982) alternativt efter hjælpereglerne i Aktiecirkulæret (TSS 2000-09) og Goodwillcirkulæret (TSS 2000-10).
Ifølge Aktiecirkulæret skal værdien af unoterede aktier fastsættes med udgangspunkt i selskabets seneste årsrapport. Men med tillæg af goodwill opgjort i henhold til Goodwillcirkulæret.
SKAT mente, at As værdiansættelse af anparterne ville føre til en værdi, som lå langt under anparternes handelsværdi. Skat værdiansatte derfor As anparter i X til en handelsværdi på 150 mio. kr.. Det gjorde de blandt andet ved at sammenligne med værdien af lignende virksomheder.
Højesteret fandt, at værdiansættelsen af unoterede anparter skulle ske efter deres handelsværdi. Højesteret var enig med SKAT i, at As værdiansættelse under de givne omstændigheder førte til en værdi, som var markant lavere end anparternes handelsværdi på fraflytningstidspunktet. Højesteret mente derfor, at SKAT med rette havde set bort fra hjælpereglerne ved værdiansættelsen, for i stedet at fastsatte anparternes værdi efter et skøn.
Højesteret stadfæstede således værdiansættelse på 150 mio. kr.
Vil du vide mere om afgørelsen? Eller har du spørgsmål til værdiansættelse af anparter generelt? Så er du altid velkommen til at kontakte Nørregaard Advokatfirma på post@ngaf.dk.